7. marts 2017

Bogbloggerevent 2017

Mellem linjerne havde i samarbejde med Kbh læser fået lavet et godt arrangement på Københavns Hovedbibliotek med et spændende program. Temaet var krimi og bogbloggeres samarbejdsmuligheder. Dette er det første arrangement, jeg har deltaget i, i forbindelse med bloggen. Det var virkelig hyggeligt at deltage, og det var rart at få sat ansigt på så mange bogbloggere.

Efter velkomsten indtog Thomas Clemen scenen og fortalte om sin nyeste bog Jeg er Sif, som udkommer 31. marts. Med humor fortalte han om skriveprocessen i forbindelse med bogen og om forholdet mellem forlag og forfatter.
Efter Thomas Clemen havde været på, tog Politikens pressechef Camilla Høy over og fortalte om forholdet mellem forlag og bogblogger, og om hvordan bloggen ses og bruges som medie.
Jakob Weinreich har sammen med sin kollega Anders Rønnow Klarlund skrevet flere bøger under pseudonymet A.J. Kazinski, og nu også Anna Ekberg. Jakob Weinreich fortalte om historien bag pseudonymet, og læste derefter et kapitel op af deres nyeste bog Kærlighed for voksne, som udkommer 2. maj.

Efter en pause trådte Julie Hastrup til. Hun fortalte om sin opvækst, og hvordan hun udviklede en interesse for krimi-genren. Hun fortalte også om sin nyeste bog Mirakelmanden, som udkommer 30. marts, og læste op af et kapitel fra bogen.
Lotte Petri fortalte derefter om sin interessante opvækst på et sindsyghospital i forbindelse med sin fars arbejde. Hun fortalte om sin research til bøgerne, som hun har skrevet, og generelt vigtigheden ved research inden for genren.

Krimi-genren blev derefter lagt på hylden, og andre emner blev præsenteret. Forlaget Drømmefangeren er et nyt forlag stablet på benene af bogbloggeren Rikke Ella Andrup og forfatteren Pernille Vørs. Rikke fortalt om det at opstarte et nyt forlag, og baggrunden bag deres eget. Forlaget Drømmefangeren er et forlag, der udgiver bøger inden for genren erotisk litteratur, romatik og adult fantasy.
Kathrine fra Bibliotekattens Bøger indtog scenen sammen med forfatter Anika Eibe, som også har en bogblog. De talte om samarbejdet med forlag og om balancen mellem at være forfatter og samtidig have en bogblog.
Kbh læser sluttede arrangementet af med en opfordre til at komme med ideer til festivalen som helhed og fremtidige arrangementer.

Selvom jeg ikke selv har læst noget inden for krimi-genren endnu, var det stadig spændende at hører om de forskellige forfatteres bøger inden for genren, om deres baggrunden og skriveprocesser.
Jeg er efter denne event blevet mere interesseret i at bevæge mig ind i krimi-genrens univers, og se hvad det indebærer. Jeg har ihvertfald fået nogle bøger med hjem i en goodiebag, som jeg kan læse, når jeg beslutter mig for at læse i den retning. Jeg havde en rigtig god oplevelse, og jeg skal med sikkerhed deltage i lignende arrangementer i fremtiden.





1 kommentar:

  1. Det lyder som om, I havde en fantastisk hyggelig dag, når man læser om arrangementet rundt omkring. Hvor er det bare dejligt med flere og flere af den slags dage til bloggerne. :)

    SvarSlet