6. juni 2017

Pause

Der har været stille her på bloggen det sidste stykke tid, og stilheden vil fortsætte. Jeg har taget et valg om en pause fra bloggen på ubestemt tid, da jeg vil prioritere mit studie.

20. marts 2017

Nyt på bogreolen #9: februar 2017


Februar var en meget travl måned. Der var semesterstart i begyndelsen af februar, så jeg skulle derfor anskaffe mig en masse bøger i forbindelse med studiet. Jeg købte otte bøger til de kurser, jeg tager dette semester.
  • Dead Souls af Nikolaj Gogol
  • Fathers and Sons af Turgenev
  • Eugene Ongein af Pushkin
  • Notes from Underground af Dostoevsky
  • The Death of Ivan Ilyich af Leo Tolstoy
  • A Hero of Our Time Mikhail Lermontov
  • A Midsummer Night's Dream af William Shakespeare
  • Into the Wild af Jon Krakauer

Jeg købte i alt 11 bøger i februar, og kun 3 af bøgerne, var ikke til studiet.
  • The Age of Innocence Edith Wharton købte jeg faktisk også i forbindelse med studiet, men det var en bog, som jeg selv valgte.
  • Anna Karenina af Leo Tolstoy har jeg allerede læst i en gammel dansk udgave, som jeg lånte af min farmor. Men jeg ville godt have mit eget eksemplar af bogen, og den engelske oversættelse skulle være bedst, så derfor købte jeg denne bog.
  • Alice's Adventures in Wonderland & Other Stories af Lewis Carrol er så fin i denne udgave fra Barnes and Noble. Jeg har længe haft øje på denne fine udgave, og jeg har alt for tit været ude for at bestemte udgave af bøger ikke længere er tilgængelige, når jeg vælger at købe dem, så jeg købte denne, da jeg nu kunne, og de andre historier, glæder jeg mig til at læse.



7. marts 2017

Bogbloggerevent 2017

Mellem linjerne havde i samarbejde med Kbh læser fået lavet et godt arrangement på Københavns Hovedbibliotek med et spændende program. Temaet var krimi og bogbloggeres samarbejdsmuligheder. Dette er det første arrangement, jeg har deltaget i, i forbindelse med bloggen. Det var virkelig hyggeligt at deltage, og det var rart at få sat ansigt på så mange bogbloggere.

Efter velkomsten indtog Thomas Clemen scenen og fortalte om sin nyeste bog Jeg er Sif, som udkommer 31. marts. Med humor fortalte han om skriveprocessen i forbindelse med bogen og om forholdet mellem forlag og forfatter.
Efter Thomas Clemen havde været på, tog Politikens pressechef Camilla Høy over og fortalte om forholdet mellem forlag og bogblogger, og om hvordan bloggen ses og bruges som medie.
Jakob Weinreich har sammen med sin kollega Anders Rønnow Klarlund skrevet flere bøger under pseudonymet A.J. Kazinski, og nu også Anna Ekberg. Jakob Weinreich fortalte om historien bag pseudonymet, og læste derefter et kapitel op af deres nyeste bog Kærlighed for voksne, som udkommer 2. maj.

Efter en pause trådte Julie Hastrup til. Hun fortalte om sin opvækst, og hvordan hun udviklede en interesse for krimi-genren. Hun fortalte også om sin nyeste bog Mirakelmanden, som udkommer 30. marts, og læste op af et kapitel fra bogen.
Lotte Petri fortalte derefter om sin interessante opvækst på et sindsyghospital i forbindelse med sin fars arbejde. Hun fortalte om sin research til bøgerne, som hun har skrevet, og generelt vigtigheden ved research inden for genren.

Krimi-genren blev derefter lagt på hylden, og andre emner blev præsenteret. Forlaget Drømmefangeren er et nyt forlag stablet på benene af bogbloggeren Rikke Ella Andrup og forfatteren Pernille Vørs. Rikke fortalt om det at opstarte et nyt forlag, og baggrunden bag deres eget. Forlaget Drømmefangeren er et forlag, der udgiver bøger inden for genren erotisk litteratur, romatik og adult fantasy.
Kathrine fra Bibliotekattens Bøger indtog scenen sammen med forfatter Anika Eibe, som også har en bogblog. De talte om samarbejdet med forlag og om balancen mellem at være forfatter og samtidig have en bogblog.
Kbh læser sluttede arrangementet af med en opfordre til at komme med ideer til festivalen som helhed og fremtidige arrangementer.

Selvom jeg ikke selv har læst noget inden for krimi-genren endnu, var det stadig spændende at hører om de forskellige forfatteres bøger inden for genren, om deres baggrunden og skriveprocesser.
Jeg er efter denne event blevet mere interesseret i at bevæge mig ind i krimi-genrens univers, og se hvad det indebærer. Jeg har ihvertfald fået nogle bøger med hjem i en goodiebag, som jeg kan læse, når jeg beslutter mig for at læse i den retning. Jeg havde en rigtig god oplevelse, og jeg skal med sikkerhed deltage i lignende arrangementer i fremtiden.





12. februar 2017

Nyt på bogreolen #8: januar 2017

Januar har være en måned med mange bogkøb, da det lige har været jul, og samtidig har jeg fødselsdag i startet af måneden. Januar er også lige før semesterstart, hvilket og betyder en smule bogkøb i forbindelse med studiet. Jeg tilføjede 17 bøger til samlingen i januar.

  • The Assassin's Apprentice af Robin Hobb har jeg haft kigget på gentagende, når jeg var i en boghandel, og synes den så spændende ud, så jeg valgte at købe den.
  • The Bell Jar af Sylvia Plath er en klassiker, som jeg af en grund ikke har haft før nu, og jeg glæder mig til at stifte bekendskab med Sylvia Plaths forfatterskab.
  • The Snow Leopard af Peter Matthiessen er en nonfiction, som jeg tilfældigt støtte på over nettet, som handler om Matthiesens rejse til Nepal, hvor han gennemgår fem ugers trek, for at studere Himalayas blå får og måske få et kig på sneleoparden.
  • Life of Pi af Yann Martel er en klassiker, som jeg kun har hørt godt om, og som er en del af The Rory Gilmore Reading Challenge.
  • The Catcher in the Rye af J.D. Salinger er en klassiker, jeg ikke har læst, men som jeg tit for at vide jeg skal læse, så nu har jeg ikke længere en undskyldning.
  • Waiting for Godot af Samuel Beckett har jeg fået interesse for at læse efter min tur til Dublin med studiet, og den er også en del af The Rory Gilmore Reading Challenge.
  • Sommerfugledalen af Inger Christensen har jeg valgt at læse i forbindelse med et kursus på studiet.
  • Kong Ødipus af Sofokles er del af mit pensum dette semester. 
  • The Collected Poems of W.B. Yeats som jeg glæder mig til at læse, især efter min tur til Dublin med studiet.
  • Who's Afraid of Virginia Woolf? af Edward Albee er et drama, som jeg vil læse i forbindelse med et kursus på studiet, men som jeg valgte, da den også var på listen til The Rory Gilmore Reading Challenge.
  • Little Dorrit af Charles Dickens ønskede jeg mig i fødselsdagsgave, men jeg fik nogle andre bøger, som jeg allerede havde, så jeg købte denne i stedet.
  • Emma, Mansfield Park, Northanger Abbey, Persuasion, Sense and Sensibility af Jane Austen i udgaverne Penguin Clothbound Classics. Jeg havde i forvejen Jane Austens bøger i andre udgaver, men jeg har længe godt ville have samlingen i denne fine udgave, så efter det havde være jul og min fødselsdag var ovre, købte jeg de fem jeg ikke havde. Så nu står de 5 helt nye og fine eksemplarer ved siden af min meget slidte Pride and Prejudice.


26. januar 2017

"Frankenstein" af Mary Shelley

"Frankenstein" af Mary Shelley. Ugivet af Penguin Books i 1985 (orig. udgivet i 1818). 5/5 stjerner.

Frankenstein er en gotisk fortælling om Victor Frankenstein og hans monster. Frankenstein skaber en monster, da han forsøger at skabe liv. Da det lykkedes viger han tilbage i afsky. Forpint af isolation ensomhed bliver skabningen ond og kræver hævn over sin skaber. Historien om Frankenstein viser faren ved videnskab, da han ikke ved, hvad han har skabt.

"Nothing is so painful to the human mind as a great and sudden change."

De fleste kender historien om Frankenstein, og jeg har endelig fået læst romanen bag. Jeg blev utroligt fascineret af historien, da jeg læste den. Mange interessante spørgsmål dukker op undervejs, som man kan diskuterer, og som man nok aldrig rigtigt vil finde svar på. Monsteret skabes ikke i et laboratorium, men derimod i samfundets afvisning og ondskab overfor ham.

"If I cannot inspire love, I will cause fear!"

Ved at læse denne klassiker, er jeg blevet klogere på den originale historie bag historien om Frankenstein og han monster. Jeg er nu i stand til at kunne skelne mellem rigtige og forkerte informationer, der ses i andre fortolkninger af denne roman. Man finder hurtigt ud af, at der er mere bag karaktererne, end man lige tror. Dette er en komplekst værk med et tragisk element.

21. januar 2017

Litterære nytårsfortsæt 2017


Det er et nyt år, og det betyder at der skal laves nogle mål for året. Jeg har sat mig nogle mål at stræbe efter, når jeg læser mig igennem 2017.

60 bøger: Jeg har sat My Reading Challenge Goodreads til 60 bøger. Mit mål for 2016 var 55 bøger, og jeg læste 60, så det tror jeg på, at jeg kan gøre igen.

Afslut Harry PotterJeg vil og skal læse den sidste bog i Harry Potter af J.K. Rowling. Det er den eneste bog i serien, som jeg mangler og læse, og af en eller anden grund har jeg ikke kunne få mig selv til at begynde på den. Men det skal der laves om på.

His Dark Materials: Jeg vil læse His Dark Materials af Philip Pullman, og jeg vil begynde med at genlæse den første, og denne gang på engelsk. Det er mange år siden, at jeg læste Det Gyldne Kompas. Jeg tror ikke det var det rigtige tidspunkt, jeg læste den, da jeg ikke føler, at jeg vurderede den rigtigt.

Mere aktivitet: Jeg vil forsøge at være mere aktiv på bloggen og indenfor bogbloggerfællesskabet. Dette vil jeg gøre ved at lave flere indlæg og planlægge dem bedre, jeg vil prøve at kommentere mere på andres indlæg, og deltage i flere events eller andre sociale arrangementer.

Rory Gilmore Reading Challenge: Her på bloggen har jeg oprettet en side til The Rory Gilmore Reading Challenge. Før 2017 har jeg læst 23 bøger ud af de 353 bøger, der er på listen. I året 2017 vil jeg læse flere bøger fra udfordringen.

Har i nogle læsemål for 2017?

20. januar 2017

De 5 bedste bøger i 2016


Et år er gået, og ifølge Goodreads har jeg læst 60 bøger i løbet af år 2016. Den korteste bog jeg læste, var A Marriage of Heaven and Hell af William Blake, og den længste var A Clash of Kings af George R.R. Martin. Jeg har udvalgt 5 bøger, som har gjort mest indtryk på mig i årets løb. Listen er ikke efter prioritering. De fleste af bøgerne er fra samme genre, da jeg ikke har fået læst så meget udenfor den friviligt. Jeg har læst mange gode bøger i året 2016, men dette er mine 5 favoritter.

  • A Court of Mist and Fury af Sarah J. Maas ramte mit hjerte. Jeg havde ventet på den siden året før, da det er efterfølgeren til A Court of Thorns and Roses, som er en genfortælling af Skønheden og udyret. A Court of Mist and Fury var enestående, og overraskede mig flere måder.
  • A Game of Thrones af George R.R. Martin er starten på en rejse, som endelig er begyndt. Verden og historien var fantastisk, og jeg er meget glad for, at jeg er kommet igang med serien.
  • Lady Midnight af Cassandra Clare er den første bog i The Dark Artifices, som er en ny serie af The Shadowhunter Chronicles. Jeg har ventet længe på denne serie, og Cassandra Clare formår at dykke endnu dybere ind i denne verden, da den allerede er bygget op.
  • The Marriage of Heaven and Hell af William Blake overraskede mig, som jeg ikke troede lyrik kunne. Den var noget helt andet, end jeg havde forventet. Det er som titlen indikere et ægteskab mellem himmel og helvede, og hvordan de balancere hinanden, hvilket jeg finder meget fascinerende.
  • The Night Circus af Erin Morgenstern er magisk. Både handling og beskrivelser er fantastisk og smuk, og jeg forstår ikke at det tog mig så lang tid at læse den.